Kom i julestemning på Give-Egnens Museum

Oplev et julepyntet museum, gå på jagt efter nissespor, hjælp med at pynte træet og lyt til oplæsning fra Peters Jul. 

Vi holder ekstra åbent i de tre første adventsweekender fra kl. 11-17.
(Herefter almindelige åbningstider.)

De tre sidste adventsweekender læses Peters Jul op kl. 15 lørdag og søndag.

Læs mere om juleaktiviteterne under billedet.


Jul på Give-Egnens museum 2020

Vær opmærksom på, at der i år ikke er servering af mad i juleperioden – heller ikke vafler fra brændekomfuret – grundet forhold i relation til Covid19.

 

På jagt efter nissespor

Det er yderst sjældent at nisse lader sig se. Men hvis du ved hvad du skal se efter, er det let at genkende sporet fra en nisse..

På museet vil vi utroligt gerne finde ud af hvor stor nisseaktiviteten er omkring museet, men for at finde ud af det, skal vi bruge jeres hjælp!

Guiden til at finde sporene, kan hentes i museumsbutikken ved køb af billet.

Og efterfølgende er der en lille gevinst  til de dygtige nissedetektiver.

 

Hjælp museet med at pynte juletræet

Udenfor indgangen til museet står et juletræ med en stjerne i toppen og julelys. Vi har brug for en masse perleplade-hjerter til at pynte træet.

Alle kan være med og man bestemmer selv størrelse, farver og mønstre.

Kom selv og hæng hjerterne på træet.

Vi glæder os meget til at se alle de smukke julehjerter og nyde julehyggen.