“Hvad sku’ det være?”

22. juni – 21. oktober 2018

I særudstillingen fortælles om udviklingen i landbefolkningens indkøbsvaner og forbrugsmønstre på Give-egnen fra 1960’erne og op til i dag. Hvad købte man egentlig af dagligvarer og hvor meget købte man? Hvad vil det sige at købe på bog?

Med udgangspunkt i det lille landsogn Lindeballe, sættes i udstillingen fokus på udvikling fra bruger til forbruger og genbruger.

Udviklingen sker ikke jævnt , og i et landsogn som Lindeballe gik udviklingen langsommere end i f.eks. byerne. Det ses eksempelvis i de varegrupper der kom i kurven og i, hvor hyppigt man handlede.

Udstillingen er for hele familien. De mindste kan lege købmand, som dengang varerne skulle langes over disken. Hele familien kan se om de kan spotte, hvilke varegrupper der hører til hvilken tid. I gør-det-selv værkstedet kan man omdanne gammelt til nyt. For datidens hedebønder her på egnen var det en naturlig del af hverdagen. Det var før brug og smid væk samfundet gjorde sit indtog.

Meget har ændret sig de sidste 60 år – og noget er vendt tilbage – det sætter udstillingen “Hvad sku’ det være” fokus på.