Viden

På Give-Egnens Museum bliver der lavet undersøgelser og forskning i egnens historie. Museets medarbejdere skriver både artikler til museets eget årsskrift og til eksterne udgivelser, eksempelvis faglige tidsskrifter. Årsskriftet udkommer hvert år i april måned.

Som medlem af museumsforeningen modtager du årsskriftet gratis. Du kan også købe det i museumsbutikken, når du besøger museet.

Artikler:

Her kan du læse nogle af de nyere artikler, museet har udgivet. Artiklerne viser nogle af de mange forskellige aspekter af egnens historie, museet arbejder med.

Dagligvareforbrug, frostvarer og accelerationsteknologier

I artiklen undersøges forandringer af hverdagslivet i 1960’erne med afsæt i dagligvareforbruget i Lindeballe Brugs 1962-64. Overleverede kontrabøger gør det muligt at afdække dele af kundernes indkøb. Indkøbene afspejler en årstidsafhængig forrådshusholdning, hvilket står i kontrast til, hvorledes fremvæksten af køle- og fryseteknologi i løbet af 1960’erne forandrer de daglige rutiner i husholdningen i forhold til tidsacceleration.

Læs mere (Klik på “læs hele artiklen (PDF)”) NB. Eksternt link

 

Da Give blev by

Give bys udvikling fra landbyen omkring 1845 til årene frem til omkring 1910, hvor stationsbyen foldede sig ud. Baggrunden for udviklingen gennem 1800-tallet var en vældig befolkningsforøgelse…

Læs mere

 

Give by omkring 1845

Udgangspunktet er naturligvis Give-egnen som en gammel hedeegn, tyndt befolket i forhold til de fede fynske egne, jeg kommer fra… Jeg har sat fokus på Give omkring 1845 for at få en fornemmelse af, hvordan Gives befolkning var, før Give voksede frem til en by. Fra 1845 har vi den første folketælling med fødested og kan se, hvor folk kom fra…

Læs mere

 

Strømmen til Amerika

Udvandringen var en del af en national og europæisk tendens, og også mange fra Vejle Amt, herunder fra Vejle Vesteregn, tog den lange tur over Atlanterhavet og skabte sig et nyt liv. Denne artikel ser på nogle forskellige eksempler på det liv, som mødte udvandrere her fra egnen…

Læs mere

 

I skole – i billeder

I de sidste 200 år er der løbende sket store ændringer i undervisningsmidler, -mål og -metoder i takt med samfunds- og teknologiudviklingen. Danske børn har stadig ret og pligt til at modtage undervisning – i dag i hele 10 år (0.-9.kl.). I billedserien her er der fokus på skolebygningerne på Give-egnen…

Læs mere

 

Af og til lysnede det dog lidt

– Rytterfægtningen ved Hjortsballe den 30. marts 1864
Om aftenen den 29. marts 1864 kom en halv eskadron danske dragoner fra 6. Dragonregiment i Horsens til Palsgård Skovridergård ved Nørre Snede. Tidligt om morgenen onsdag den 30. drog de videre ad Hærvejen mod syd til Kollemorten og Harresø Kro, hvor dragonerne skulle afvente ordre. Samme morgen var en mand fra Oksenbjerge redet et ærinde til Give…

Læs mere

 

100 år med gymnastik og idræt i Give

Give GIF fejrede i 2014, at det var 100 året for stiftelsen af Give Gymnastikforening. Lidt kækt kan man sige, at foreningen ikke er, hvad den har været. Det er der ikke noget mærkeligt i, når der er tale om en forening med 100 år i gymnastikposen. Da Give Gymnastikforening blev stiftet i 1914, så verden meget anderledes ud end i dag….

Læs mere

 

Thyregod Præstegård

Thyregod Præstegård har tidligere været en firlænget gård, med stuehus opført i bindingsværk. Indtil 1925 blev gården drevet som landbrug, men på dette tidspunkt blev meget af jorden solgt fra, og næsten halvdelen af den samlede bygningsmasse revet ned…

Læs mere

 

Historiens Prisme – Nutidens Helt

”Bussen fra Dragonkasernen i Holstebro ankommer. Soldaterne samler sig foran bussen, som er parkeret foran kirkelågen. De træder an på tre geledder med fanebæreren forrest, og bagved ham…”
Artiklen handler om, hvordan en fortidig soldat, Niels Kjeldsen, aktualiseres og fortolkes i en årlig kransenedlæggelse på Give Kirkegård. I artiklen bringes citater fra interviews med deltagere i kransenedlæggelsen i 2013. Gennem disse citater bliver det belyst, hvordan erindringen af en historisk soldat, skaber et rum for at erindre og hædre nutidige danske soldater. Deltagernes fortolkning af den historiske soldat som helt åbner op for, at nutidens soldater også kan fortolkes som helte.

Læs mere ( Klik på PDF hvor der står “Fuld tekst:”) NB. Eksternt link

 

Viljen til at virke

Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet, der har fået dem til at klare næsten umulige udfordringer og skabe udvikling og vækst. Måske er der noget om, at mennesker, der har overlevet her på hedens udkant, har et særligt drive – en ubøjelig vilje.

Nedenfor tegnes et rids af forhindringer…

Læs mere

 

Give-egnens fine fruer

Ved sammenligning med vore dages ofte ret vedholdende selviscenesættelse, kan denne lille artikel, hvis kildemateriale primært består af kvindefotografier fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, forhåbentlig give forståelse for en verden, som kan synes fjern, men som egentlig er ret tæt på vores.

Give-egnens befolkning tegnedes for 150 år siden primært af bondebefolkningen. Rigdom og fritid var…

Læs mere

 

En helt i tider med krig

Helten findes i grænselandet mellem fiktion og fakta, mellem fantasi og virkelighed. Litteraturen tilbyder klassiske eksempler på helte, hvor antikkens mytologiske heltefortællinger og middelalderens ridderhelte er de mest kendte eksempler. I billedkunsten er helten historisk set blevet portrætteret som en idealiseret kriger i store slag, mens han, og det er typisk en han, også findes i form af superhelten, fantasyfiguren, hverdagshelten og nationalhelten.

Læs mere

 

Niels Kjeldsen

”Hvem var Niels Kjeldsen og hvorfor bliver han stadig mindet i dag?” Dette spørgsmål bliver stillet med jævne mellemrum, når talen falder på Niels Kjeldsen og forskningsprojektet med arbejdstitlen ”Den danske soldaterhelt – forældet eller aktuel fortælling?”

Læs mere

 

Konserves og Karen Kok

Hvis vi forestillede os, at vi gik ind ad døren i Lindeballe Brugs i 1960, så ville vi komme ind i en butik af en helt anden karakter end de dagligvarebutikker, vi kender i dag. Selv om det kun er 50 år siden, så var det, man købte af dagligvarer, og måden, man købte ind på, på landet meget forskellig fra nutidens forbrugskultur.

Læs mere

 

Fra Attraktion til stille Naturperle

Den 14. juli 1912 var dagen, hvor området i Riis Bakker blev indviet som samlingssted og udflugtsmål. 4000-5000 mennesker var ifølge datidens aviser kommet for at opleve stedet og høre de inviterede talere. Nogle kom langvejs fra.

Læs mere

 

Vejen fra Fortiden til Fremtiden

Infrastrukturen omkring Give har udviklet sig i et hastigt tempo de sidste ca. 10 år. Den har skabt et net af nye vejforbindelser, der forkorter transporttiden til og fra området i mange retninger… ”PÅ VEJ” – Give-Egnens Museums særudstilling sommeren 2011 var inspireret af de nye veje og tog fat på infrastrukturens udvikling i et historisk perspektiv.

Læs mere

 

Adelen under Enevælden

Artiklen giver et billede af, hvad det krævede af adelen at beholde magt og position. Det vil fremgå, hvordan der var forskel i mulighederne for den adel, der opholdt sig ved hoffet, tæt på kongen, og den adel, der ikke havde denne mulighed.

Rundt om den smukke plads ligger fire ens palæer…

Læs mere

 

Søstrene Knudsen – Damernes Magasin i Thyregod

Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte specialforretning Damernes Magasin i Lemvig er ligetil. To ugifte søstre der sammen driver en velrenommeret forretning med dametøj. De, der kan huske Sørine og Inge Margrethe Knudsen i Thyregod, beskriver dem som et par altid pæne, velklædte damer…

Læs mere

 

Adelen på Give-egnen

I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen på Give-egnen, og her gives en introduktion. Forskningen skal søge at klarlægge, hvordan adelen på Give-egnen levede i 1600- og 1700-tallet. Hvilken position den havde, og hvordan den opfattede sig selv.

Læs mere

 

Ny kirke – gammel kirkesag

Farre Kirke er med sine 54 år den yngste folkekirke i den gamle Give Kommune. Kun to år tidligere i 1954 stod kirken i Vorslunde færdig. De to kirkers opførelse var meget forbundne i processen, der gik forud. Selvom kirken i Farre er relativ ung, er selve kirkesagen godt 50 år ældre. Faktisk kan man sige, at kirken har rødder mange hundrede år tilbage.

På stedet, hvor kirken ligger i dag…

Læs mere

 

Kloge folk og hekse

De kloge folk var vigtige personer, som oftest blev set på med agtelse og måske endda ærefrygt. Deres helbredende og ofte magiske evner skilte dem ud fra resten af befolkningen, men samtidig var de også ofte farverige personligheder, som på den måde yderligere udbyggede deres mystiske status.

På Give-egnen er vi heldigt stillede, når det kommer til…

Læs mere

 

Fattigdom og nøjsomhed

På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har trivedes. Der har været tale om et udkantsliv. I denne fremstilling af egnen får man nemt opfattelsen af, at Give-egnens hedebønder har været særlig fattige. Det er en opfattelse, som kan underbygges i de samtidige beskrivelser af hedebønderne generelt, men…

Læs mere

 

Metodistkirken, Nørregade 13

150 år – så gammel blev metodistkirken i Danmark i 2009. Så gammel blev metodistkirken i Give desværre ikke. Det blev til 85 fødselsdage på Nørregade, men det var dog nok til at påvirke mange menneskers liv og nok til at sætte sit præg på byen. Menigheden i Give…

Læs mere

 

Johannes Kallestrup 7-14 år – at være dreng i Give by

Artiklen er baseret på interviews med Johannes Kallestrup, født 1915, hvor han fortæller om sin barndom i Give By i starten af 1920’erne. Størstedelen af sognet boede på denne tid på landet. Det har været anderledes at vokse op i byen, men som vi kan se i artiklen, var man ikke afskåret fra livet på landet, selvom man boede i byen.

Da Johannes Kallestrup i 1922 var syv år…

Læs mere

 

Hjulet

Man siger, at opfindelsen af hjulet er en af menneskenes største bedrifter. Så da arkæolog Kjeld Christensen offentliggjorde en nydatering af skivehjulene fra Pilkmose som værende Europas ældste, daterede hjul, kan man da kun blive stolt over sine forfædre.

Skivehjulene blev fundet i forbindelse med tørvegravning i Pilkmose…

Læs mere

 

Erichsens baneplaner og Gives placering

Jernbanen fra Vejle og mod Herning er en helt naturlig del af Gives selvopfattelse og placering i landet. Men før banen fik sin placering blev andre muligheder diskuteret, hvilket der berettes om i denne artikel. Der var flere hensyn, der skulle tages, og ikke mindst retten til opland for de østjyske købstæder var afgørende.

I mange år var danskernes transportmuligheder indskrænket til hestetrukne postvogne…

Læs mere

 

Fra løvepark til moderne zoo

Den 12. august 1969 var der kilometerlange bilkøer på hovedvej A18 ved Givskud. Folk fra hele landet strømmede til for at se et nyt fænomen i Danmark – en løvepark. Ophavsmanden var Jacob Hansen, der på det tidspunkt ejede en zoologisk have i Vejle. Det var ikke kun på åbningsdagen, tilstrømningen var overvældende.

Løveparken var sæson efter sæson…

Læs mere

 

Peder Degnbol og Neder Donnerup Skole

I 2006 måtte Neder Donnerup skole blandt meget andet lade livet for maskinernes og motorvejens fremrykken. Skolen og den tilhørende have var et unikt sted, hvilket blev understreget af, at Skov- og Naturstyrelsen under Miljø og Energimisteriet i 1998 anbefalede, at skolen og den tilhørende have blev klassificeret som bevaringsværdig. En egentlig fredning kunne ikke komme på tale…

Læs mere

 

Jydepottekonen fra Vonge

Den sidste jydepottekone, Else Marie Petersen, Vonge, gik bort i sommeren 2006. Hun var bærer af en tradition og et håndværk, som rakte tilbage til det arbejde, som Laurids Smith kunne observere i slutningen af 1700-tallet og endnu længere tilbage til jydepotteproduktionen for alvor begynder at sætte sig arkæologiske spor omkring år 1500.

Det er altid farligt at bruge betegnelsen…

Læs mere

 

Give-Egnens Klondyke

Når man cyklede ud igennem Bæksgaard Mose til Vorslunde i tørvegravningens tid, kunne man på afstand høre maskinernes sagte: duk, duk, duk, der voksede sig højere, når man nærmede sig. En forårsdag var der masser af liv i mosen, og maskinernes rytme blev blandet med lyden af lærkesang. I 1942 kom der rigtig gang i tørveproduktionen, og
en af dem, der startede, var Marinus Sørensen.

Marinus er landmandssøn…

Læs mere